|
Velkommen til Kennel Lykkebo
20.06.10
Så blev der endelig tid til lidt nyheder herfra .... Det meste af foråret er gået med at renovere hus og haven - hvilket har resulteret i en ny 1. sal med ny terasse. I haven er der bygget/lagt endnu en stenterasse omkring den eksisterende træterasse og som toppen af kransekagen er der lavet et kæmpe bed hvor der er plantet alt fra grøntsager til smukke buske ..... så nu er det blevet tid til at læne sig tilbage og bare nyde det hele :-)
På hundefronten er Minnie blevet udstationeret som klappehund hos familie i København - hun kunne ikke fungere med de skift mit liv har, da hun jo skulle med på arbejde.... hun bor nu i en forudsigelig hverdag med fast struktur og uden køreture, som hun desværre aldrig vænnede sig til. Hun vil ikke ingå i avl, da hun ikke har den psyke jeg mener en bulldog skal have.
Herbie derimod er min trofaste makker på jobbet - om det gælder døgnvagter eller aften-nattevagter så er hun altid med - og hun elsker det uden tvivl... hun er den ultimative terapihund, som kan sidde timevis på skødet hos alle patienter/borgere. Min smukke pige fyldte 1 år i Maj måned og hun havde en dejlig dag med gæster samt boller og lagkage - gaver blev det også til - ikke at det er den store succes at give hende kødben, da hun graver dem ned i haven med det samme ..... hvis hun ikke lige har adgang til jord, så gemmer hun dem bag møbler eller lignende - for så at grave dem ned når hun kan komme ud !!!!!!
Herbie er tilmeldt begynder-agility fra August måned, da hun er et energibundt uden lige og hun hopper springer og laver alverdens stunts .... så tænker at agility må være en sport skabt for hende....
På torsdag flytter Gloa ind - en islandsk fårehundehvalp..... mere info om dette vidunder følger i weekenden....
24.03.2010
Må trække lidt på smilebåndet når jeg læser mit seneste indlæg - for hold da op for et arbejde jeg har haft med Minnie lige siden .... ja navnet blev Minnie men i omtale er det Tvebak. Men må jo hellere berette lidt om diverse problemstillinger - Minnie lagde ud med ikke at ville spise, det eneste som interesserede damen var A38 og fløde, men det blev bedre og nu er hun helt normalt spisende..... så havde Minnie en ide om at man skulle spise sin afføring - Not in this house - så det gør Minnie ikke mere!!! Når vi kørte bil, hvilket vi gør stortset hver dag, ja så brækkede hun sig og da det gik over begyndte hun at SKIDE i bilen - for herefter at trampe rundt i det - det gør hun heller ikke mere!!! og den sidste forhindring har været at få hend renlig - hold da op for en kamp.... meeen den er vist også ved at være vundet efterhånden!!! Til syvende og sidst har Minnie ikke været helt tryg ved mennesker, men det har været godt for hende at være med på job, så nu er hun også kureret for det og er en utrolig glad lille pige......
Men når alt dette så er sagt , så har en jeg utrolig hengiven og kvik lille pige - som allerede går flot i snor og holder sig på venstre side - kommer altid når jeg kalder og kan kommandoerne SIT og PÅ PLADS!! Herbie er stadig lykkelig for sin lillesøster og passer utrolig godt på hende ( det meste af tiden )
Det var alt for nu - håber i nyder foråret derude......
23.02.2010
Endelig blev der tid til en lille opdatering ...... Sûd Russian Barbi baba er flyttet ind og hold da helt op - troede det var lykken med en fransk bulldog, men det har vist sig at være meget sjovere med to. Min lille nye pige har endnu ikke fået sit endelig navn - for har stadig ikke fundet et som passer til hendes personlighed. Herbie er lykkelig for hendes nye lege-kammerat, de buldre rundt fra morgen til aften uanset tid og sted. Især når vi er på job går det vilde jagt, da der ofte er andre af mine kollegaer som også har hunde med , så bliver der rigtig tumlet igennem.... Barbi baba er så godt som renlig og en pokkers klog lille pige, så hun matcher Herbie helt fantastisk..... tja ord kan vist ikke beskrive den lykke som hersker i huset både hos hundene og jeg - de er bare så gode sammen.
22.01.2010
Så er jeg tilbage online ..... Herbie er flyttet ind - super fræk og ikke mindst festlig lille dame, som har taget min hjerte med storm. Nedenfor i fin form med min bror´s bulldog Manse.

|